Vuggestuen:
I Julsøhavens vuggestue har vi 5 stuer.
- Mumitrolde, Rumpetrolde, Bjergtrolde og Skovtrolde
På disse stuer er børnene fra 0 – 2,4 år
- Stortroldene, hvor børnene er i alderen 2,4 - 3 år
Pædagogikken er i høj grad målrettet til gruppernes behov og interesse.
Vi har fokus på tilvænning til vuggestuen, i en stille og rolig atmosfære. Kodeordene er nærvær, omsorg og relationer.
Derudover lægger vi stor vægt på børnefællesskaber med spontane og strukturerede lege.
Hos Stortroldenes er udfordringer svarende til at blive klar til børnehavelivet. Selvhjulpenhed, socialisering og sproglige udfordringer er her i fokus. For at sikre, at overgangen fra vuggestue til børnehave bliver god og tryg, bliver gruppens børn stille og rolig delagtiggjort i børnehavens hverdag.
Det er vigtigt for os, at de ting der sker i vuggestuen, bidrager til barnets udvikling. Vi er os meget bevidste, om det store pædagogiske ansvar vi står med hver dag.
Den første tid i vuggestuen:
Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan være en svær overgang fra hjem til vuggestue – og det forsøger vi at gøre noget ved.
Derfor holder vi vores vuggestue åben for besøg om formiddagen. Her må det kommende vuggestuebarn og mor eller far komme og lege, sidde med ved bordet, låne puslebordet og ikke mindst lære os at kende. Vores erfaring er, at mange små besøg gør barnet mere trygt og dermed opstarten i vuggestuen mindre stressfyldt.
Ved at komme ofte på besøg, vænner barnet sig til lyde, dufte, legetøj, omgivelserne, personalet osv. og på den måde gør vi overgangen fra hjem til vuggestue mere glidende.
Det fungerer på den måde, at forældre og barn kommer ind til os – sætter sig på gulvet og lader det lille barn se sig omkring, lege med vores legetøj, kigge lidt på de andre børn og os – og efter en halv time går de hjem igen.
Vi synes, at vi ved disse besøg kommer til at kende børnene og deres forældre rigtig godt, inden de skal starte hos os. Forældrene kender vores vuggestue, de kender os og får også set nogle af de andre børn i deres vuggestueliv.
Vi er opmærksomme på, at det selvfølgelig ikke må være forstyrrende for de børn, der allerede går i vuggestuen. Derfor er der nogle faste besøgstider – og besøgene begrænser sig til en halv time.
Hverdagen i vuggestuen:
Vores hverdag er indrettet sådan, at vi stort set gør de samme ting hver dag på samme tid og på samme måde. Når rammerne er trygge og kendte, giver det børnene ro til at udfolde sig, eksperimentere og øve sig. Vi lægger stor vægt på, at børnene skal være selvhjulpne, så vi inddrager børnene i næsten alt hvad vi laver. Vi sætter ord på og fortæller hvad vi er i gang med og gør børnene til aktive deltagere, i det omfang det er muligt, ud fra det enkelte barns udviklingstrin. Det er vores erfaring, at børnene trives med både små og store udfordringer – og vi glædes sammen med børnene når de lærer noget nyt. Når børnene deltager aktivt, styrkes barnets motorik, selvværd og selvstændighed.
For vores yngste børn handler dagen først og fremmest om kærlig omsorg, mad og søvn. Søvnen prioriterer vi højt og de får lov at sove til de vågner af sig selv igen. Når de ældste børn sover, er de yngste ofte vågne og har de voksne og vuggestuens rum for sig selv med god tid til leg og bevægelse.
Det er om formiddagen der er pædagogiske aktiviteter, i form af samling hver dag i de tre grupper. Vores samlingsstund prioriterer vi meget højt. Her skal vores børn gerne opleve genkendeligheden, glæde ved fællesskabet i form af eventyr, sang, rim og remser.
Derforuden er der lege på legepladserne, både struktureret og spontane aktiviteter. På legepladsen er der plads til at løbe, gemme sig, klatre osv. Her kan børnene også finde sammen med søskende eller andre venner fra børnehaven i en fælles leg. På legepladsen kan vi lide at lege med vand og mudder, kigge på små krible-krable dyr, lave utallige sandkager i sandkassen og køre ræs på scootere og løbecykler.
Vi er en vuggestue med gode fysiske rammer, så vores rum kan bruges på forskellig vis. Vi har et stort rum, som i det daglige bruges til at tumle/lege i. Men rummet bruger vi også til spontane aktiviteter, ofte på børnenes initiativ og planlagte motorik bevægelseslege.
Information om brug af babytegn:
Vi arbejder med babytegn som en del af vores kommunikation med børnene, og vi anvender tegnene samtidigt med, at vi sætter ord på vores handlinger.
I aldersgruppen ca. 0-1,5 år, er det begrænset hvor meget verbalt sprog børnene har, og derfor kan babytegn bidrage til en bedre kommunikation. Dette skyldtes, at babytegn bygger på kropssprog, mimik og naturlige tegn, som er lettere at anvende, end talesproget. Ligeledes er tegnene meget illustrative, hvilket gør tegnene lettere at forstå. Babytegn kan ligeledes støtte de tosprogede børn, når de lærer det nye sprog.
Babytegn kan bidrage til bedre kommunikation børn og voksne imellem på stuen, men også børnene imellem. Dette gør det ligeledes lettere for barnet at udtrykke behov og følelser. Babytegn skal ikke udelukkende være et tegnsprog som vi benytter os af, men et redskab til at støtte forståelsen af nogle konkrete ord, som vi benytter meget i hverdagen.
I følge flere forskere, giver babytegn en stor tryghed for det enkelte barn, da det giver barnet mulighed for at 'tale', før det kan tilstrækkelige ord til at føre en samtale via ord. Med tegnene kan barnet tidligt ytre ønsker og fortælle, hvad det ser og tænker, og babytegn giver derved barnet følelsen af at være forstået. Samtidig får barnet større mod på og lyst til at udvikle sit talesprog, da det kan se resultater af kommunikationen. Det betyder også mindre gråd og frustration, da dette jo ellers ofte er barnets 'fortvivlede ikke-sprog' (kilde: Vibeke Manniche, forfatter og læge).
De babytegn vi benytter kan ses herunder samt på opslagstavler i vuggestuen
Udeliv, natur og bevægelse i vuggestuen:
Vi går på legepladsen hver dag med en gruppe børn. På legepladsen er der plads til at løbe, trille ned ad bakken, gemme sig, klatre osv. Her kan børnene også finde sammen med søskende eller andre venner fra børnehaven i en fælles leg. På legepladsen kan vi lide at lege med vand og mudder, kigge på små krible-krable dyr, lave utallige sandkager i sandkassen og køre ræs på scootere.
Vi går af og til på små ture i lokalområdet. Det kan være en tur ned til vandet eller hen på den vej, hvor der altid er gode vandpytter at trampe i efter et regnskyl. Naturpatruljen er for de ældste vuggestuebørn, de er en gang om ugen på tur i naturen, hvor de fordyber sig i det de finder.
Bevægelse:
I alt hvad børnene foretager sig er der bevægelse og sansning, som danner baggrund for deres motoriske udvikling.
Vi har stor opmærksomhed på børnenes motoriske udvikling, idet det er væsentligt, at de helt fra starten har en veludviklet motorik. Noget af det vigtigste er, at vi lader de yngste børn træne ryg og nakke ved at lade dem ligge på maven en stor del af deres vågne tid.
I kontakten med nærværende voksne og andre børn, motiveres de til at bruge kroppen. Vi giver børnene fred til leg og fordybelse. Vi skaber rammerne for leg, og lader børnene udfylde dem, for det er for en stor del gennem legen, at børn udvikler sig motorisk.
Vi inspirerer og motiverer og lader være med at blande os hele tiden i alt, hvad børnene foretager sig. Når børnene bevæger sig af egen lyst og trang, er træningsværdi og læringspotentiale langt større end i styrede aktiviteter.
Vi mener, at børnene skal bevæge sig mest muligt. Vi gør børnene til aktive deltagere i hverdagen ved at motivere til deltagelse. Det gør sig eksempelvis gældende ved måltider og i puslerummet, hvor børnene opfordres til være aktivt deltagende. De lærer et kravle op på og baglæns ned fra puslebordet og til selv at tage deres tøj af og på. De bedste rammer for dette skabes, når børn får ro og rum til at udfolde sig og prøve til selv.
Vi giver derved børnene erfaringer med kroppen og styrker således deres motoriske udvikling. Vi prioriterer tid til, at børnene selv klarer påklædningen ol. i den udstrækning deres motorik rækker. De opfordres til at kunne selv med de voksnes støtte og opmuntring. Det skal for børnene være et tilbud – aldrig en pligt.
Overgang til børnehave:
Når barnet nærmer sig tre år skal det starte i børnehave. For at gøre overgangen fra vuggestue til børnehaven trygt, er det kommende børnehavebarn på mange små besøg i børnehaven. Her er barnet med til samling, spisning og andre aktiviteter, i det omfang det har lyst og det giver mening for barnet. På den måde bliver barnet langsomt tilvænnet børnehavelivet. Der er som regel flere vuggestuebørn, der starter i børnehave på samme tid og vi kan se, at de har stor glæde af hinanden resten af deres tid i Julsøhaven. De venskaber, der grundlægges i vuggestuetiden følger således ofte børnene frem til de skal i skole.
Overgangen til børnehave sker i et samarbejde med forældre og for at gøre overgangen nemmere for barnet opfordres forældre til at tage barnet med på besøg. Har barnet ældre søskende i børnehave, så tag barnet med i børnehaven, når søster eller bror skal hentes.
At starte og falde til i børnehaven kan tage tid. Tal derfor med dit barn om, hvad det oplever.
Når det bliver tid til at starte i børnehaven, bliver forældre tilbudt en opstartssamtale, hvor der snakkes om barnets udvikling og trivsel, der aftales hvordan opstarten i børnehaven skal være og hvordan vi i samarbejde bedst muligt kan støtte barnet.
