Vejledning DayCare

Tjek ind/ud
Du skal som forældre tjekke dit barn ind og ud hver morgen og eftermiddag på en touchskærm, der hænger ved indgangen til hhv. vuggestuen og børnehaven, så personalet altid har overblik over, hvilke børn der er i institutionen. Det er dog stadig vigtigt altid at sige goddag og farvel til en voksen.
Forældre kan via smartphone eller PC melde barnet fri/syg, læse beskeder, se legelister, se billeder m.m.

Kontaktoplysninger Første gang i logger på systemet hjemmefra, skal I tjekke om alle kontaktoplysninger er korrekte. Hvis der er oplysninger som skal ændres eller fjernes, kan I gøre det på Den Digitale Pladsanvisning på kommunes hjemmeside. Husk at indtaste jeres telefonnumre i DayCare (begge forældre), således at vi hurtigt og nemt kan komme i kontakt med jer (vores iPhones er koblet sammen med DayCare registreringen). Det vil lette vores arbejde i dagligdagen. Samtidig giver det jer forældre mulighed for at lave legeaftaler, da telefonnumrene også kommer til at stå på DayCares legelister.

Billeder
Vi opfordrer alle til at lægge et vellignende billede ind af jeres barn, som derefter vil vises på DayCare skærmen. Dette skal ske fra en PC.
I Lynghøjen vil vi løbende lægge billeder på DayCare fra forskellige ture, aktiviteter eller hverdagssituationer. Disse billeder vil I kunne se både på DayCare skærmen i institutionen og på jeres smartphone/PC.


Beskeder
Personalet har mulighed for at sende korte beskeder til forældre på DayCare, som bliver vist når I tjekker ind/ud. Forældre skal fortsat benytte sig af SMS hvis I har beskeder til personalet i løbet af dagen. Dette er for sikre at beskederne når frem til den rette modtager.
Ved særlige vigtige beskeder skal I selvfølgelig ikke tøve med at ringe.

Oprettelse
Første gang I bruger DayCare hjemmefra skal i logge på home.daycare.dk med jeres NemID.

Når I er logget ind skal I gå til ”mine indstillinger” og opdatere/indtaste jeres oplysninger. Når I opretter jeres mobilnummer kan I fremover bruge det til at logge ind med.

Få DayCare på din smartphone ved at oprette smartphone login og installere DayCare forældre app.

Ny DayCare app - læs mere her


Husk at DayCare systemet ikke skal være i stedet for den daglige dialog med din institution, men aflaste personalet, så de har mere tid til dit barn.

Har I brug for vejledning i DayCare, er I altid velkomne til at spørge i institutionen.